Eterion: oversat tekst

Eterion
Ale andre studier måtte jeg tilsidesætte
Befolkning ængstes (-) hvem dem tager som den næste. De kan bede mens jeg alene kan handle.
Hvorfor denne ækle mad jeg er snart ene om at huske solens gyldne stårler og glæden ved frisk stegt kød
Mordene sker oftere og oftere min erfaring siger det er et dårligt tegn
Kanske jeg øjner en læsning på problemet med det mugne vand en rensning med et ‘korn’ af det rene ædle vand kan rense det
Den lange efterforskning over hvem der har rædslen medbragt har nået sin afslutning, det viser sig at det er umuligt hvem der har medbragt den at finde. Ingen jeg har undersøgt er mærket
Kål igen. Jeg havde ikke troet jeg skulle bruge al tiden i fristaden på tønden
Hvilken rædsel er dette. Den kontrollerer uden at mærke – nogen må være i udyrets magt
Cornelius Libstein arbejder til stadighed men lover der er nyt i morgengryen og jeg hungrer efter at berøre Eterion – hvilken magt er dette – der efterlader lig tørrede som brændte dadler (og så) der håner den hellige fødsel – må kræfternes vrede ramme denne bestialitet der har besat dette fristed.
Aften spiser mig af med det samme som altid – kål er æde for køer og ikke mennesker
Kanske jeg tænker forkert – der er kanske en symbolik i ligene – jeg ved at der er sår og tørret hud men hvorfor – sammenhængen kan jeg ikke se
Jeg har taget mit sidste stykke tørret kød ingen grund til at gemme når denne nat kan den sidste være
Så meget afhænger af mig de næste par dage. Jeg håber at jeg kan redde nok mennesker til fristadens overlevelse
Efterprøvningen med det rene ædle vand var positiv. Hvis blot dette ikke havde optaget min tid havde jeg været videre med efterforskningen af rædslen der dræber. Gid kræfterne hjælpe min edsvorne ven Cornelius Libstein. Der er evigheder af venten til Eterion er i mine hænder. Gårsdagens tanker om solen plager til stadighed mine sindstanker. Nye døde dukker til stadighed op i staden
Noget gør at jeg undrer mig – et system ved ligene er jeg bange for findes hvis det er sandheden er dette værre end jeg troede
Kål igen sikken lidelse
Ormen jeg så må en forbindelse med de døde have. Jeg må en fange så jeg kan med den eksperimentere
Kålen er slem men det værste er lugten der gennemtrænger alt hvis blot vi havde mere af den rene ædle luft ville vi kunne luften rense. Gid jeg ikke havde spist mit sidste kød jeg savner den gode salte smag
Børnene bliver bevogtet om natten nu. De er fremtiden og må ikke dø. Min lærling fangede en orm i dag og jeg eksperimenterer med den allerede den er en del af noget mere kan jeg allerede se og dens tunge snapper konstant efter brystet mit. Min lærling bragte mig mad så jeg ikke glemte det – til min overraskelse var det kål
Jeg har med positive resultater pacificeret ormen og er nu ved at analysere dens mønster. Den er en mindre del af en større – jeg gruer for størrelsen på denne krabat.
Cornelius Libstein er endelig færdig og allerede inden jeg udførte det navngivende ritual kunne jeg mærke kraften i klingen. Ritualet forløb efter planen og hvilken overraskning jeg fik da jeg så det det unge astrale mønster klingen allerede besad. Jeg ventede ikke et øjeblik med at påbegynde en tråd at væve.
Af alle disse dages ulykke er dette i sandhed en glædesdag
Oh rædsler tage mig og give mig kød til aftensmad og ikke det forbandede kål.
Jeg har Eterion vist til byen i dag og glæden var at læse i alles ansigt. Håb er tilbage i fristaden
De bragte mig kød at spise og jeg er mæt
Jeg har fundet frem til havd der har mig irriteret med de døde. Af alle der er døde er ingen adepts og ikke kun almindelige mennesker må være blevet angrebet. Jeg må nærmere kigge på adepts i fristaden kanske er der spor. Jeg ser ofte orme ved hjemmet mit kanske de er bekymrede over at jeg har en af dem tilfangetagen. Jeg ved Eterion mig beskytter. Ormen forsvinder hver gang jeg mig nærmer
Mit store håb er at jeg dør hurtigt efter jeg får rædslen dræbt så skal jeg aldig igen smage den grufulde smag af kål
Jeg er overfaldet blevet af min nabo. Han var adept troubadur. Han var ikke sig selv så jeg genkendte tegnene på kontrollen. Han bad om eterion og jeg nægtede selvfølgelig. Dette medførte et så bestialsk et angreb at jeg måtte Eterion trække. Ved synet gispede troubaduren og med et hug var han død. Da jeg ville ham undersøge var det min tur til at gispe. Han tørredes for min øjne og og gav hvad måtte være en smertefuld fødsel for selv en død mand til et ormelignende væsen med tre tunger. Den ville stikke af men jeg stak eterion i dens dyb og den brændte og skreg. Hvor mange adepts er der i denne fristad og hvor mange af dem bærer en rædsels barn? Jeg mærkede Eterion kalde og så at bladet ville for mig søge. Jeg skriver dette så min lærkling kan vide at jeg er gået på jagt for ingen skal give fødsel til en rædsels barn.

jeg har rædslen besejret. Den er ikke død men fanget i min kiste. Eterion holder bæstet indespærret og dens magt forsvinder mere og mere. Jeg håber at jeg kan bruge den til at befri de stakler der er med rædselsbarn.
Der er en trykket stemning i fristaden. Alle kigger skævt til alle og ingen stoler på adepts. Jeg må konkludere at rædslen ikke længere har kontrol over adepts, men jeg kan stadig høre den. Stemmen er i mit hoved og den prøver at sige hvad jeg skal gøre og at jeg skal lukke den ud.
De smittede giver ikke smitten videre til børnene deres så om en generation er alle raske.
MIne kræfter til at modstå er ved at være opbrugt og min lærling er ikke stærk nok til stemmen at høre uden at bukke under.
Jeg har intet valg, jeg vil med min død indespærre bæstet og binde det bag Eterions magt i al eveighed. Jeg har til min lærling sagt at han skal mig indespærre i mit kammer og skjule Indgangen så den ikke kan findes. Blodet mit og Eterions magt vil holde rædslen indespærret i evigheden hvis vi ikke forstyrres. Mit håb er kun at ingen i dårskab åbner dette værelse i søgen efter Eterions magt og tager Eterion fra dens (Eterions) plads og befrier rædslen.

Eterion: oversat tekst

Earthdawn Samek Darlen kamilla_jensen_357